VI ER GLADE FOR, AT DU SPØRGER

Kollagen er på alles læber, og vi er glade for, at du deler vores interesse for naturens rene, skønhedsfremmende råvarer. Vi besvarer nogle af de mest almindelige spørgsmål herunder, og du er også velkommen til at ringe eller skrive til os, hvis du vil gå endnu mere i dybden med vores marinekollagen fra Nordatlantens iskolde og krystalklare vand.

HVORFOR SKAL JEG VÆLGE JERES KOLLAGEN?

Vores kollagen er hydrolyseret marint kollagen udvundet af skindet fra vildtfanget torsk fra bæredygtigt fiskeri. Ud over vores rene kollagenpulver COLLAGEN CLEAN PROTEIN har vi udviklet en række forskellige kollagenblandinger med bl.a. vildtplukkede nordiske bær, bæredygtigt høstet tang samt økologisk dansk grønkål, som bidrager med masser af naturlig smag, farve og gode vitaminer. I vores EXO lab-serie har vi tilsat aktive ingredienser som et ekstra kick til din hud.

Kollagenets molekylevægt er afgørende for, hvordan det optages i kroppen. Når vi hydrolyserer kollagenet, nedbrydes det til bittesmå peptider på 3 kDa (kilodalton), hvilket er det samme som 3000 dalton. Typisk ligger molekylevægten for kollagenpulvere mellem 2,5-6 kDa, alt efter hvilken kilde, der er tale om.

Vild Nords sortiment består af 11 forskellige varianter. Alle varianter indeholder marint kollagen som base. Vi har sammensat produkterne, så de støtter op om din skønhed – uanset om du vil have et hurtigt kick til huden, går op i at spise dig sund og skøn med naturens rene råvarer eller ønsker at opbygge en stærk krop med ekstra proteiner. Shoppens filtreringsværktøj fører dig sikkert frem til dit rette kollagenprodukt.

Nej. Vores kollagen indeholder 100 procent hydrolyseret marinekollagen udvundet af torskeskind – ingen fiskeolie.

HVORDAN SKAL JEG TAGE MIT KOLLAGENPULVER?

Fra 25 års-alderen begynder vores naturlige produktion af kollagen at falde. Alle kroppe er dog forskellige, og derfor kan det være forskelligt, hvornår vi føler behov for et tilskud. En varieret kost og sund livsstil kan være med til at opretholde en bedre kollagenproduktion, mens rygning og overdreven soldyrkning er med til at nedsætte dannelsen af kollagen.

Vi anbefaler 5-10 g marint kollagen dagligt alt efter behov. Hvis du kun er interesseret i at dække dit kollagenbehov, anbefaler vi altid COLLAGEN CLEAN PROTEIN, som er vores rene variant. Kollagen kan imidlertid noget i sammensætning med andre aktive ingredienser, som du kan have glæde af. F.eks. vitamin C fra bær, som bidrager til kroppens egen produktion af kollagen; vildthøstet tang, der med sit høje indhold af jod også støtter op om normal hud, og zink, der bidrager til normal hud, hår og negle.

Kollagenblandingerne består hver især af en række ingredienser, som er nøje afstemt med hinanden, så det enkelte produkt har den tiltænkte virkning, konsistens og portionsstørrelse. Derfor er indholdet af kollagen heller ikke 100 procent ens. I vores EXO-varianter er indholdet af kollagen f.eks. lavere end 5 g, men i synergi med de andre aktive ingredienser, får du den tiltænkte effekt, der således ikke alene afhænger af kollagenet.

Nej, det har ingen betydning. Kollagen er nemt at få ind i dine daglige rutiner, fordi du kan tage det lige præcis, når det passer dig. 

Ja, du kan med fordel veksle mellem varianterne, både henover tid, men også på den enkelte dag – f.eks. bruge CARE om morgenen i et glas vand og COLLAGEN BEAUTY REMEDY i en sund eftermiddagssnack. På den måde får du både din daglige kollagen, et bidrag til en varieret kost og et godt tilskud af flere vitaminer og mineraler. Hold dig blot til én måleske af hver af dine to udvalgte produkter dagligt.

Der følger en tilpasset måleske med hvert produkt. Serveringsstørrelsen afhænger af produktvarianten, både fordi anbefalet dosering varierer, og fordi pulverets massefylde varierer. F.eks. rummer skeen i COLLAGEN GOLD 5 g, mens måleskeen i COLLAGEN BEAUTY REMEDY rummer 7 g – denne blanding indeholder nemlig også tørret tang og bærpulver fra fire forskellige bær.

Vores COLLAGEN CLEAN PROTEIN er varmebestandigt og kan derfor blandes i alt fra kaffe til grød. De øvrige produkter indeholder vitamin C, som mister en del af sin effekt ved opvarmning. Kollagenpulver opløses, når det kommer i kontakt med fugt eller ved temperaturer over 25 grader. Derfor anbefaler vi, at du opbevarer dit Vild Nord-produkt tørt, i en tæt beholder væk fra direkte sollys og ved maks. 25 grader.

ER DER NOGET SÆRLIGT, JEG SKAL VÆRE OPMÆRKSOM PÅ?

Sagtens, der er ingen problemer i at indtage kollagen som gravid eller ammende. Vær dog altid opmærksom på dit daglige indtag af jod (som findes i vores GOLD-serie med tang) samt vitamin A (som findes i EXO-seriens GLOW-variant). 1 måleske af GOLD-produkterne svarer til 50 procent af anbefalet daglig dosis jod (%RI), mens 1 måleske GLOW giver dig 75 procent af anbefalet daglig dosis vitamin A (%RI). Vi anbefaler generelt, at du henvender dig til egen læge, hvis du har specielle allergener eller er i tvivl.

Da kollagen er et protein i sig selv, er der ingen problemer forbundet med at indtage større mængder. Men da vi i vores kollagenblandinger tilfører andre funktionelle ingredienser, vitaminer og mineraler, bør du altid følge anbefalingerne på det enkelte produkt.

På Vild Nords produkter står der, at det kan indeholde spor af fisk og skaldyr. Det er rettet mod folk med allergi. Sporene af fisk og skaldyr kan forekomme fra maskinerne, som hydrolyserer vores kollagen. Maskinerne bliver vasket og renset efter produktion af de forskellige produkter, men det kan ikke udelukkes, at der stadig sidder små spor. Derfor er det en faktor, man skal være opmærksom på, hvis man har alvorlig allergi. Hvis du stadig er i tvivl, kan du altid kontakte din egen læge og høre mere.

I Danmark har vi grænseværdier for indholdet af tre tungmetaller i fiskeprodukter. Grænseværdierne vedrører cadmium, kviksølv og bly. Holder et produkt sig inden for grænseværdierne, udgør indholdet af tungmetaller ingen sikkerhedsrisiko. 

Vi har valgt torsk som kilde til vores produkt, da den ikke er en større rovfisk, hvori der typisk ophobes tungmetaller. Al kollagenet analyseres via tredjepart, så vi altid har garanti for, at produktet ikke overskrider grænseværdierne.

PRAKTISKE SPØRGSMÅL VEDR. MIT KØB

Du bliver glad for at tage kollagen, det er vi sikre på. Og eftersom kollagen er noget, du bør tage resten af livet, har vi skabt en abonnementsordning, så du aldrig løber tør for dit vigtigste beauty-produkt. 

Fri fragt – Når du har kastet din kærlighed på Vild Nord, skal det selvfølgelig belønnes med fri fragt.

Din rabat – Vi vil også gerne forkæle dig med gode rabatter og søde overraskelser. Derfor får du 10% på dine første tre leveringer. Dernæst får du 15% på alle fremtidige ordre.

Fleksibilitet
– Vores ordning, er lavet ud fra dine behov. Derfor kan du pause eller opsige dit abonnement, helt som det passer dig. Du kan endda ændre dit produkt, så du kan få glæde af flere forskellige varianter over tid.

Da vores produkt er en fødevare, gælder de almindelige returregler desværre ikke. Grunden er, at den nødvendige fødevaremæssige kontrol går tabt, når vi sender en vare ud af vores lager. Når varen er på Vild Nords lager, er vi pålagt kontrol i forhold til opbevaring, rengøring, temperatur, pakning og håndtering. Begrænsningen i returretten er således lavet for at opretholde høj kvalitet og sikre fødevaresikkerheden. 

Vil du derimod reklamere over en vare eller har du andre spørgsmål, så sidder vi klar på info@vildnord.com.

Vi vedlægger en måleske i din kollagenbøtte. Den kan have forputtet sig lidt dybere i bøtten under fragt. Måleskeen sørger for, at du får den præcise mængde, vi anbefaler. EXO-seriens refill-poser er uden måleske – den følger i stedet med i seriens Starter-sæt, som også indeholder metalbeholder.